Gulvafhøvling


Indhent Priser på Gulvafhøvling

Vi formidler kontakten mellem dig og landets bedste gulvafhøvlere som står i kø for at hjælpe dig. Udfyld formularen herunder og lad gulvfirmaerne byde på dit gulvprojekt. Dette sikrer at du hurtigt og nemt finder den rette håndværker til en konkurrencedygtig pris.

Gulvafslibning Tilbud


Jo mere detaljeret du beskriver din opgave jo lettere vil de forskellige gulvservicefirmaer kunne give dig et kvalificeret bud. Forslag: Angiv antal kvadratmeter det drejer sig om samt gulvets tilstand/gulvtype. Ved at udfylde formularen giver du gulvfirmaerne lov til at kontakte dig.


Derfor bør du indhente priser her:

Alle tilbud er gratis og uforpligtende

Gulvmændene ved at de konkurrer med hinanden så de giver dig deres bedste priser

Hurtig svartid – Din opgave bliver øjeblikkeligt sendt ud, så forvent svar allerede i dag



Typiske gulvafhøvling spørgsmål:

Er dine gulve meget slidte eller beskadigede og vil de nogensinde kunne komme til at se ud som nye igen?

Svaret er i langt de fleste tilfælde JA og det er her gulvafhøvling kommer ind i billedet. En gulvafhøvler er en stor maskine som næsten på magisk vis transformerer selv de grimmeste gulve til lyse og nytudseende gulve og det endda til en ganske overkommelig pris. Udfyld formularen her på siden og modtag en række gulvfirmaers bedste tilbud på gulvafhøvling ganske uforpligtende naturligvis.

Hvad er gulvafhøvling

Forestil dig en klassisk håndhøvl. Forestil dig nu bevæbnet med en sådan håndhøvl at gå i krig med dine gulve. En sådan opgave forekommer dig nok mere eller mindre uoverkommelig – det gør den i hvert fald for de fleste.

Heldigvis har vi i dag elektriske gulvafhøvlingsmaskiner som klarer den samme opgave på næsten ingen tid uden det store besvær for en fagmand. Princippet er dog det samme. En gulvafhøvlingsmaskine er på nøjagtig samme måde som håndhøvlen udstyret med knive som høvler et lag af gulvet. På maskinen sidder der en valse, hvorpå man fastspænder to knive. Denne valse vil under funktion rotere tæt ved gulvet således at knivene får fat i det øverste lag. Maskinen bliver manuelt drevet frem over gulvet ved håndkraft.

Nogle gulvafhøvlingsmaskiner er udstyret med en valse med op til 37 små knive, disse maskiner støder man dog meget sjældent på da de har vist sig at være ustabile.

Gulvafhøvling fjerner omtrent 2-3 mm. af gulvet og det anbefales at man kun afhøvler et gulv en til to gange i dets levetid. Dette er dog sjældent et problem idet det i langt de fleste tilfælde er helt tilstrækkeligt med en gulvafslibning – læs mere om gulvafslibning her. Decideret afhøvling af gulve forekommer oftest kun på meget gamle gulve med en gammeldags efterbehandling.

Obs. Husk at varsko dine naboer, for en gulvafhøvling larmer.

Gulvafhøvling eller Gulvafslibning?

En fagmand vil ved syn vurdere om et gulv trænger til en afhøvling eller om det er tilstrækkeligt med en afslibning.

I langt de fleste tilfælde er det helt tilstrækkeligt med en gulvafslibning, hvor gulvet nænsomt slibes i flere forskellige faser. Er dit gulv dog i særlig dårlig stand kan det blive nødvendigt med en gulvafhøvling. Typiske tilfælde inkluderer gulve med dybe ridser eksempelvis fra en defekt stol der har sat mærker eller et tungt møbel der er blevet trukket hen over gulvet. Dybe ridser ses oftere på de mere bløde træsorter som fyrtræsgulve, mens træsorter som eg, bøg og ask er noget sværere at beskadige.

Er dit gulv behandlet med fernis eller skibslak er det også nødvendigt med en gulvafhøvling. Disse efterbehandlinger er man i dag gået bort fra, det er derfor kun på gamle gulve at dette ses. Fuldmalede gulve eller gulve med spartelmasse skal også nogen gange afhøvles. Pletvis maling kan oftest klares med en simpel afslibning.

Kan gulvet tåle at blive afhøvlet

I de fleste tilfælde er det ikke noget problem. Et gulv kan afhøvles et par gange i dets levetid uden at det tager skade og dertil kommer alle de gange det bliver afslebet. Det er dog kun egnet til plankegulve (bræddegulve) og en sjælden gang imellem også på tynde gulvtyper som finergulve.

Hvordan afhøvler man et gulv?

Processen er nøjagtig som beskrevet her under afsnittet “Hvordan udføres gulvafslibning?” dog med den forskel at man starter med at høvle gulvet med en gulvafhøvlingsmaskine, hvorefter man fortsætter arbejdet fra 1-10 (i punkt et skal man dog altid slibe med korn 24 efter en afhøvling).

VIGTIGT: Du må aldrig udføre gulvafhøvling på egen hånd. Gulvafhøvling er ganske enkelt ikke egnet som gør det selv projekt da det er alt for farligt. Det er af samme grund heller ikke muligt at leje gulvafhøvlingsmaskiner. Er du fast besluttet på at lave så meget som muligt selv, kan du få en fagmand til blot at udføre gulvafhøvlingen, hvorefter du overtager afslibningen. En afhøvlingsmaskine er langt sværere at styre end en gulvafslibningsmaskine og det er meget nemmere at komme til at lave store skader i enten gulv, vægge eller på dig selv.

Inden en gulvafhøvling er det vigtigt grundigt at “dykke” alle søm da en høvl vil kunne slå stykker af disse eller kniven knækker på dem som i værste fald kan ryge ud i fod og ben på håndværkeren.

Gulvafhøvling priser

Man skal påregne lidt ekstraomkostninger pr. kvadratmeter ved gulvafhøvling i forhold til en gulvafslibning. Prisen afspejler at selve processen inkluderer en ekstra fase som tager tid og ekspertise. Desuden efterlader afhøvlingen et mere ujævnt gulv som det tager længere tid at rette op på under afslibningsfasen. Priserne på gulvafhøvling afhænger også af gulvets stand samt arbejdets størrelse. Udfyld formularen her på siden og indhent helt uforpligtende priser på gulvafhøvling til lige netop din opgave fra flere lokale gulvafhøvlere:



Gulvafslibning Tilbud

Del med andre