Gulvafslibning


Indhent Priser på Gulvafslibning

Gulvafslibning Priser formidler kontakten mellem dig og landets bedste gulvafslibere som står i kø for at hjælpe dig. Udfyld formularen herunder og lad gulvmændene byde på din opgave. Dette sikrer at du hurtigt og nemt finder den rette håndværker til en konkurrencedygtig pris.

Gulvafslibning Tilbud


Jo mere detaljeret du beskriver din opgave jo lettere vil de forskellige gulvservicefirmaer kunne give dig et kvalificeret bud. Forslag: Angiv antal kvadratmeter det drejer sig om samt gulvets tilstand/gulvtype. Ved at udfylde formularen giver du gulvfirmaerne lov til at kontakte dig.


Derfor bør du indhente priser her:

Alle tilbud er gratis og uforpligtende

Gulvmændene ved at de konkurrer med hinanden så de giver dig deres bedste priser

Hurtig svartid – Din opgave bliver øjeblikkeligt sendt ud, så forvent svar allerede i dag


Kan dit gamle og slidte gulv komme til at se ud som nyt igen uden at du skal kaste penge efter helt nye materialer? Vil du med beskedne midler kunne flytte dine møbler ud og tilbage igen på et nyt og skinnende gulv på under 24 timer? Ja det kan du og svaret hedder “Gulvafslibning“.

I det følgende vil du kunne lære meget mere om hvordan de professionelle sliber gulve og forhåbentligt få besvaret et eller flere spørgsmål relateret til gulvafslibning.


Hvorfor gulvafslibning

Dit gulv er et af husets største og mest synlige flader og er derfor meget bestemmende for rummets udtryk. Snakker vi indretning og design kan en gulvafslibning derfor gøre underværker og det tilmed med relativt beskedne midler. Nogle af de typiske årsager til at hyre en gulvsliber sker i forbindelse med til eller fraflytninger. Mange boligforeninger stiller krav om at man efterlader lejligheden i samme stand som man modtog den. Har man boet i en lejlighed i nogle år kommer man derfor her sjældent uden om en gulvslibning.

En lige så stor andel af gulvopgaver kan karakteriseres som vedligeholdelse. Gulve bliver over tid naturligt slidte og matte, hvortil det er nødvendigt at slibe dem for at få træets naturlige farve frem igen eller skjule slid.

En gulvafslibning kan også rette op på små skader som eksempelvis mærker (hvis man f.eks. taber en tung genstand), eller spor efter kontorstolen eller misfarvninger fra spildt rødvin, olie, maling, fødevarer, urinpletter fra husdyr osv.


Hvad er gulvafslibning?

hvad er en gulvafslibning?
Forestil dig at du lægger dig på dine knæ og går amok på gulvet med et stykke sandpapir! Dette er groft sagt en gulvafslibning, omend dette ville være en meget besværlig og tidskrævende tilgang. I dag benytter man i stedet en gulvafslibningsmaskine som er en stor maskine med et bånd eller en valse. Denne maskine kan så udstyres med sandpapir af forskellig finhed. Maskinen kan ved brug blot køres hen over gulvet hvorved den efterlader sig et fint spor af friskt blotlagt gulv. Hele processen med at slibe et gulv er dog noget mere omstændig end ovenstående giver indtryk af. Læs afsnittet om hvordan man udfører en gulvafslibning herunder:


Hvordan udføres gulvafslibning?

Hvordan sliber man gulve
Professionelle gulvslibere benytter store gulvslibemaskiner og benytter desuden en process som skaber det absolut bedste resultat. I grove træk kan denne process opridses således:

1. Først slibes gulvet med enten en båndmaskine eller en valsemaskine med sandpapir i korntætheden 24 eller 40 afhængig af den eksisterende efterbehandling

2. Slibning af kanter med den store kantslibemaskine

3. Endnu en slibning med den store gulvslibemaskine, nu med korntæthed 80

4. En sidste slibning med den store maskine med korntæthed 120

5. Nu slibes kanter med en mindre kantslibemaskine med korntæthed 80.

6. Håndskraber benyttes til hjørner hvor kantslibemaskinen ikke kan komme ind.

7. En rystepudser med korn 100 benyttes til alle kanter

8. Poleringsmaskine også kaldet “Woodboy” med korn 120 benyttes over hele gulvet

9. Støvsugning og rengøring

10. Gulvet er nu klart til efterbehandling – oftest lak, lud eller olie

Har du mod på at gå igang med et gør det selv projekt er dette naturligvis en mulighed. Du bør dog vide at en stor del af opgaverne der kommer ind her på GulvafslibningPriser.com er fra kunder der skal have rettet op på et gør det selv projekt. Lejede gulvslibemaskiner er som regel dårligt vedligeholdt, hvorfor de ofte laver slibespor. Desuden er gulvafslibning et håndværk som er svært at mestre så kast dig kun ud i det, hvis du har forudsætninger herfor.


Hvor lang tid tager en gulvafslibning?

hvor lang tid tager en gulvafslibning
Generelt kan man gå ud fra at en gulvafslibning af 40-50 kvm. trægulv med efterfølgende efterbehandling med 2x lak vil tage en 6-8 timer. Herefter skal påregnes yderligere 2 timer til tørring, hvorefter man igen vil kunne gå på det med strømpesokker.

Allerede efter 24 timer er lakken blevet så hård at du kan flytte møblerne ind igen. Det anbefales dog at du venter yderligere en uge med de tunge møbler som eksempelvis et klaver da de stadig vil kunne gå igennem lakken. Har du små tæpper bør du ligeledes holde dem væk fra gulvet i en uge så gulvet har mulighed for at “ånde” – gør du ikke det risikerer du at gulvet bliver klistret.

Kort sagt: Fra begyndelsen af en gulvafslibning til du igen kan flytte møblerne ind går der typisk 24 timer. Spørg dog altid din gulvmand til råds da det kan variere en del på diverse gulve og efterbehandlinger.


Hvordan kommer gulvet til at se ud?

Hvordan vil dit gulv komme til at se ud efter en gulvafslibning? Overordnet set kan du få dit gulv til at se ud nogenlunde som du selv ønsker det ved brug af den rette efterbehandling. Snak med din gulvmand om hvilken efterbehandling der er den rette for dit gulv samt dine præferencer. Herunder er en simpel guide til efterbehandlinger og deres resultat i forhold til udseende:

Lakerede gulve med en vandbaseret klarlak vil bibeholde træets naturlige farve. Dog kan års forbrug af forkerte gulvprodukter så som brun sæbe gøre selve træet mørkere og dette vil ikke kunne slibes væk. Klarlak fås i typerne mat, halvblank og blank. Der findes desuden også produkter til hvidlakering.

Lud er den mest benyttede efterbehandling i dag da den giver lyse gulve og er generelt også et billigt produkt.

Lud fåes som hvid lud og naturlud. Hvid lud giver et lyst gulv med hvidligt skær mens naturlud fremhæver træets naturlige farve.

Oliebehandling er også en jævnligt benyttet efterbehandling. Denne efterbehandling er for dem der foretrækker et mat gulv uden nogen form for glans. Fåes også som hvid olie eller en naturolie som resulterer i et gulv med en let brunlig farve afhængig af gulvtypen.

Sidst men ikke mindst kan man også kombinere efterbehandlinger. En populær teknik går ud på at man først behandler det nyslebne gulv med hvid lud, hvorefter man tilfører hvid olie. Dette giver et meget slidstærkt resultat som bedre holder på den lyse farve.


Hvor mange gange kan et gulv slibes?

Antal gulvafslibninger
En gulvafslibning sliber omtrent ½-1½ mm. af gulvet. Antallet af gange et gulv kan slibes afhænger derfor af hvor tykt dit gulv er. Et plankegulv på 30 mm. kan eksempelvis slibes 15-20 gange.

Gylvtyper:
Plankegulv / bræddegulv – 30 mm. ~ 15-20 slibninger
Massivt parketgulv / Junckers massiv parketgulv / stavparketgulv – 25 mm. ~ 15 slibninger
Finergulv / lamelparketgulv – 14-22 mm. ~ 4-6 slibninger
Sildebensparketgulv – 24-25 mm. ~ 15 slibninger


Gulvafslibning eller gulvafhøvling?

Gulvafslibning eller gulvafhøvling
Hvis et gulv er svært beskadiget eller den eksisterende efterbehandling er meget tyk så som ved gammel fernis eller skibslak så forslår en afslibning ikke. Hertil er det nødvendigt med en gulvafhøvling.

En afhøvlingsmaskine er ligeledes en stor maskine som manuelt føres frem mens den udfører sin magi på gulvet. Forskellen på gulvafslibning og gulvafhøvling er at hvor afslibningsmaskinen har sandpapir så har afhøvlingsmaskinen en række små knive som høvler et lag af gulvet. Denne maskine er derfor også mere grov, hvorfor det kun anbefales at afhøvle et gulv en gang i dets levetid.

En afhøvling fjerner omrtrent 2-3 mm. af gulvet mod afslibningens ½-1½ mm. I dag bruger man uhyre sjældent efterbehandlinger som skibslak og fernis, derfor er det som oftest kun gamle gulve der skal afhøvles. Læs mere om gulvafhøvling her. Gulvafslibning er langt mere almindelig, men forhør dig med din gulvmand om hvad han anbefaler.


Benyt følgende formular til at indhente tilbud på gulvafslibning: